Månedens stjernetegn

Vædder

20. marts - 19. april

Der er mange praktiske ting du skal klare i denne måned, hvilket indimellem kan virke lidt uoverskueligt. Det er en god idé, hvis du prioriterer din tid og udvælger de opgaver eller projekter som er vigtigst for dig. Du bruger mere tid end normalt på kost og velvære, indtil slutningen af måneden. Der er fokus på en person i familien omkr. den 11. juli som du gerne vil hjælpe og være sammen med. Efter den 29. juli handler det om at finde ud af at samarbejde - også i et partnerskab, hvor bølgerne kan gå højt og hvor du synes, at du har svært ved at finde den diplomatiske tone frem.




 




Tyr

20. april - 20. maj

Du er i feriehumør og nyder ferien måske i hjemlige omgivelser indtil den 10.juli. Du kan godt blive lidt forvirret eller føle dig uafklaret i dagene op til den 8. juli, hvilket har med dit arbejdsliv at gøre. Men efter den 10. klarer tingene sig og du kan fordybe dig i de ting der interesserer dig. I dagene op til den 13. juli, føler du stærk udlængsel og derfor er det oplagt at rejse på ferie på omkr. dette tidspunkt. Du finder stor glæde ved de små ting i tilværelsen, ting der giver stor mening for dig. Dette indtil starten af august måned.


Tvilling

21. maj - 20. juni

Du er foretagsom og praktisk anlagt i starten af juli måned. Efter den 9. juli er det projekter i forbindelse med hjem og bolig, der har din prioritet og som du løser på utraditionel vis. Du får et ønske opfyldt op til den 11. juli, som giver dig flere muligheder og hvor nogle af dine venner spiller en vigtig rolle. Vær opmærksom på hvad du siger i dagene op til den 26. juli, du kan nemt blive misforstået eller selv misforstå, hvis du ikke er helt tydelig i dine udtalelser. Du hviler fint i dig selv i de sidste dage af måneden.


Krebs

21. juni - 21. juli

Du har det godt, der hvor du befinder dig og du kan overskue tingene. Har du nogle praktiske opgaver eller f.eks. nogle skrive projekter, så er perioden omkr. den 11. juli oplagt til det. Dit fokus retter sig mod familien og de hjemlige områder fra den 21. juli og temaer der var  aktuelle i efteråret og det tidlige forår kommer igen i centrum. Du er energisk og målrettet omkr. den 22. juli og du får nogle usædvanlige ideer i forbindelse med dit arbejdsområde og målsætning i den sidste uge af juli, som du gerne vil omsætte i praksis. De har stor chance for at blive en succes. Vigtigst er det, at du holder visionen og er målrettet.


Løve

22. juli - 22. august

Du fører en lidt mere tilbagetrukket tilværelse i højsommermåneden juli, end du plejer. Har du familie, prioriterer du dem først. Projekter, der kræver praktisk håndelag er i centrum omkr. den 11. juli som du hygger dig med. Efter den 22. juli, får du lyst til at være mere synlig og give din mening til kende - især den 23. juli. Nye ideer og perspektiver viser sig i horisonten op til den 26. juli og giver dig mod på nogle udfordringer på områder, du endnu ikke har prøvet. Der er særlig fokus på familie, bolig- og arbejdsområdet i de sidste dage af  måneden.


Jomfru

23. august - 22. september

Opgaver der har med boligforbedringer at gøre er i centrum i de første dage af juli måned. Men det kan også være, at du befinder dig blandt nogle mennesker som du deler særlige interesser med. Efter den 9.juli har du det bedst med at være baggrundsfigur og holde lav profil. Det kalder på ferie og på en længere periode hvor du har mulighed for at restituere dig. Særlige indsigter kan opnås op til den 26. juli, alt efter hvor du er på livets vej. Efter den 27.juli, er du mere initiativtagende og har mod på at gå forrest i en sag. Du slapper af med de ting som interesserer dig i de sidste dage af måneden.


Vægten

23. september - 22. oktober

Du er til fest, farver og komsammener og du sætter pris på de lyse sider af tilværelsen - især indtil den 10.juli. Er du kreativ, så er du mere end normalt inspireret i dagene omkr. den 8. juli, hvor du ser tingene i et andet lys og perspektiv. Efter den 10. juli har du det bedst, hvis du kan trække dig lidt i baggrunden og finde tid til at kontakte din indre ro. Har du projekter, hvor du gerne vil have styr på nogle ting, så er tiden velegnet til det. Langsigtede projekter kan starte efter den 21. juli. Der er især fokus på din økonomi i månedens sidste dage.


Skorpion

23. oktober - 21. november

Du har mange praktiske udfordringer i øjeblikket, hvilket du tackler på en god måde, om end det ind imellem giver dig lidt misfornøjelse. Gode personforbindelser, evt. til udlandet, giver dig en god følelse i starten af måneden. Du er energisk og har en fremadrettet energi omkr. den 11. juli, som du bruger i gode venners lag eller til at rejse. Efter den 29. juli, handler det om at finde den rette balance især på de indre psykiske planer. Det er vigtigt, at du tjekker andres planer ud, før du selv giver dig i kast med nye projekter. Der er særlig fokus på familie- og boligområdet i de sidste dage af måneden.


Skytte

22. november - 20. december

Der er en masse ting som du gerne vil, men det kan ikke realiseres lige nu. Du må have tålmodighed og gøre en form for research i mellemtiden. Dit kreative og kunstneriske univers rører på sig for tiden, og du er god til at få anderledes og skæve ideer. Har du rejseplaner, så er det oplagt at rejse omkr. den 11. og 26. juli. Efter den 23. juli har du behov for at gå ned i tempo og være mere reflekterende. Økonomiske overvejelser kommer i fokus den 25. juli og i de sidste dage af måneden. Familien kræver mere af din tid end normalt omkr. den 25. juli.


Stenbuk

21. december - 19. januar

Det er ikke tiden at påbegynde nye projekter før senere på måneden - f.eks. omkr. den 21. juli. På det tidspunkt kan du tage gamle opgaver op på ny eller gå videre med planer og ideer. Du har interesse i at få samarbejde og arbejde til at gå op i en højere enhed, hvor det er vigtigt for dig, at opgaverne bliver ligeligt fordelt. Du får god opbakning omkr. den 23. juli af din samarbejdspartner, hvor I er meget enige om den fremtidige strategi. Det gælder om at holde balancen i tingene i de sidste dage af måneden, som byder på overraskelser.


Vandmand

20. januar - 18. februar

Opgaver eller projekter som du har arbejdet på og med de sidste par år, kan nu afsluttes og du kan gå videre til nye udfordringer. Du får hjælp og opbakning fra en person, du evt. arbejder sammen med, i første del af juli måned. Du mærker at der sker et skift i dit humør og din energi den 21. juli, hvor efter du genoptager nogle temaer eller emner som tidligere har ligget på dit arbejdsbord. Udlandet eller kontakter til udlandet, bliver aktuelle for de opgaver du står foran. Dine meninger får vægt og betydning i de sidste dage af måneden, vælg derfor dine ord med omhu.


Fisk

19. februar - 19. marts

Du er vældig engageret og aktiv i øjeblikket, hvorfor det er vigtigt at du prioriterer dine opgaver. Du får opbakning af en af dine nærmeste i dagene op til den 11.juli. Tanker omkr. dit arbejdsområde fylder meget, især omkr. den 23. og 25. juli. Du kan godt føle dig i en presset situation, men tingene de ordner sig, du må bare have lidt mere tålmodighed. Økonomien er i centrum i de sidste dage af juli måned, hvor nogle pengeanliggender sagtens kan tage en anden drejning end forventet.